Det periodiske system

Det periodiske system

artikel om det periodiske system

• Det periodiske system, er et system der opdeler grundstofferneefter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre skaller : disse to egenskaber spiller en afgørende rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber, og tilsvarende er der en sammenhæng mellem stoffernes kemi og deres placering i det periodiske system.

• GRUPPER: det periodiske system er delt om i 8 hovedgrupper og 10 undergrupper Den hovedgruppe et grundstof står i, afspejler hvor mange elektroner atomet af dette stof har i de yderste skaller, og da disse elektroner er bestemmende for om og hvordan stoffet indgår i kemiske forbindelser, går mange kemiske "karaktertræk" igen ned gennem den enkelte gruppe. Hovedgrupperne er traditionelt blevet nummereret med romertal fra la til VIIIa, og undergrupperne fra Ib til VIIIb. søjlerne i det periodiske system kaldes grupper

• PERIODER: rækkerne omtales som perioder og afspejler antallet af elektronskaller i de enkelte elektroner. Går man fra venstre mod højre inden for den samme periode i skemaet, ser man hvordan en bestemt elektronskal gradvist "fyldes" med elektroner. Det samlede antal protoner i kernen afspejler grundstoffets atomnummer, og også det normerede antal af elektroner. de vandrette rækker kaldes perioder
• ATOMNUMMER: alle grundstoffer i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernerne for det pågældende grundstof.

• ÆDELGASSER: Grundstofferne i 8. hovedgruppe er ved stuetemperatur gasser, og disse atomer kan næsten ikke danne forbindelse med andre atomer. de kaldes DE INAKTIVE LUFTARTER eller ÆDELGASSER. bortset fra helium har ædelgasser 8 elektroner i yderste skal, og denne elektronfordeling giver et særligt stabilt atom. Helium er speciel, fordi det kun har 2 elektroner, der begge findes i første skal. Heliums egenskaber minder imidlertid om de øvrige ædelgasser, og har derfor været naturligt at placere helium i samme gruppe.

• ALKALIMETALLERNE: grundstof fra 1. hovedgruppe i det periodiske system dvs…litium, natrium, kalium, rubidium, cæsium eller francium. I ren form fremtræder alkalimetallerne som skinnende, og med undtagelse af det let gyldne cæsium, sølvhvide metaller med lav massefylde. De er bløde og formbare metaller, men samtidig meget reaktionsivrige; de iltes ("ruster") meget hurtigt, og kan i nogle tilfælde endda eksplodere, hvis de kommer i kontakt med f.eks vand.

-HALOGERNE: Halogenerne er grundstofferne i 7 hovedgruppe i det periodiske system : flour, chlor, brom, iod og astat

• OKTEKTREGLEN: også kaldt ædelgasreglen, er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektron opbygning/elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne/ antallet af elektroner i yderste skal. oktektreglen gælder kun for hovedgrupperne : overgangsmetallerne og lanthaniderne.  

• ATOMETS OPBYGNING: oprindeligt forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. i vore dage ved vi, at atomet består af en atomkerne, hvor næsten hele atomets masse er samlet. Atomkernen består af to slags partikler, nemlig protoner, som har en positiv elektrisk ladning, og neutroner, som er elektrisk neutrale. kernen, der er meget lille i forhold til hele atomet, er omgivet af negative ladede elektroner. Protonens ladning er +e og elektronens ladning er -e, hvor er er den elektriske elementarladning. det er den mindste ladning, man kender. Normalt siger man blot, at protonens ladning er +1 og elektronens -1. Et atom indeholder lige så mange protoner som elektroner, så atomet er elektrisk neutralt. Protoner, neutroner og elektroner kaldes elementarpartiklerne. 

• ISOTOPER: Et grundstof har altid samme antal protoner i kernen, men antallet af neutroner kan være forskelligt. Forskellige udgaver af samme grundstof kaldes for isotoper. Alle grundstoffer findes i flere udgaver-kaldet isotoper. kemisk set reagere isotoper af et grundstof ens. de fysiske egenskaber kan være forskellige fx. er mange isotoper radioaktive.

___________________________________________________________________

                                                               
                                                      ATOMETS OPBYGNING

Et atom er den mindste del af alle grundstoffer. alt er opbygget at atomer - dyr, luft, planter og meget mere...

et atom består af en atomkerne omgivet af elektroner 

en atomkerne indeholder positivt ladede protoner og neutrale neutroner.

atomet har en diameter, der er mellem 0,000 000 0001 m og 0,000 000 0004 m. englænderen Ernst Rutherford opdagede i 1911, at atomet havde en meget lille kerne.

oprindeligt forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. i vore dage ved vi, at atomet består af en atomkerne, hvor næsten hele atomets masse er samlet. Atomkernen består af to slags partikler, nemlig protoner, som har en positiv elektrisk ladning, og neutroner, som er elektrisk neutrale. kernen, der er meget lille i forhold til hele atomet, er omgivet af negative ladede elektroner. Protonens ladning er +e og elektronens ladning er -e, hvor er er den elektriske elementarladning. det er den mindste ladning, man kender. Normalt siger man blot, at protonens ladning er +1 og elektronens -1. Et atom indeholder lige så mange protoner som elektroner, så atomet er elektrisk neutralt. Protoner, neutroner og elektroner kaldes elementarpartiklerne.