Atomfysik

BAGGRUNDSSTRÅLING

formål = finde ud af hvad er baggrundsstrålingen inde i fysik lokalet er

baggrundsstråling = stråling i bagrunden, strålingen der er omkring os

han hed Geiger Müller ham der lavede forsøger

teori side 17 i bogen




FORSØG 1 : BAGGRUNDSSTRÅLING


FORMÅL : formålet med dette forsøg er at måle hvor meget baggrundsstråling der er omkring os lige nu. Sådan kan vi nemt tælle strålingen.

MATERIALE : 1. Geiger Müller rør
                          2. Geiger tæller
                          3. Ledning

FREMGANGS MÅDE :

1. Du starter med at sætte din Geiger tæller strøm, så forbinder du dit Geiger Müller rør til Geiger tælleren.

2. Så stiller du Geiger Müller røret til at tælle strålingen OBS. undgå forhindringer foran Geiger Müller røret.

3. Så tænder du Geiger tælleren og vælger hvor mange minutter den skal tælle strålingen i rummet. du kunne fx vælge 1 minut.

4. Og når den så har talt færdigt ved du hvor meget stråling der er lige der du stillede røret.

5. Du kan nu måle strålingen flere gange fx. 10 gange og så kan du regne gennemsnittet af strålingen.

EKSEMPEL PÅ RESULTAT :
1 = 70
2 = 85
3 = 68
4 = 76
5 = 81
6 =
7 =
8 =
9 =
10 =

GENNEMSNIT :

TEORI : Det er ligegyldigt, om man befinder sig på eller over Jorden, så er alt og alle udsat for baggrundsstråling. Baggrundsstrålingen stammer fra flere forskellige kilder. Strålingen består af både partikler og elektromagnetisk stråling.

Kosmisk stråling

Jorden rammes hele tiden af hurtige partikler og elektromagnetisk stråling fra verdensrummet. Strålingen stammer hovedsagelig fra supernovaeksplosioner. den kosmiske stråling består først og fremmest af ioner og elektroner, der rammer den ydre atmosfære. Strålingen kaldes for primærstråling. Primærstrålingen reagerer med atmosfæren og danner nye atomkerner, der ofte er radioaktive. Denne stråling kaldes for sekundærstråling.

Solen

Vores egen Sol er en vigtig kilde til kosmisk stråling, der mest udsender stråling i form af protoner og elektroner.

Når der er et kraftig udbrud af solpletter, kan den kosmiske stråling fra Solen stige drastisk. Den kosmiske stråling fra Solen kaldes også solvinden.

Heldigvis er det kun en lille del af den kosmiske stråling, der når helt ned til jordoverfladen. Men jo oftere og højere man flyver, desto mere kosmisk stråling er man udsat for.

Stråling fra jorden

En stor del af mineralerne i jorden indeholder radioaktive grundstoffer. Derfor udsender jorden også ioniserende stråling. Strålingen er hovedsagelig i form af α-, β- og γ-stråling. I bjerge og andre steder, hvor der er mange grundstoffer med højt atomnummer, er baggrundsstrålingen normalt højere end ved havet.

I Danmark er baggrundsstrålingen fra jorden væsentlig større på Bornholm end fx ved Vadehavet. Det hænger sammen med, at Bornholm består af klipper, der indeholder mange grundstoffer med højt atomnummer.

Stråling fra os selv

Mennesket og andre dyr indeholder også radioaktive stoffer. Det er først og fremmest ( K-40 og C-14 ), der bidrager til baggrundsstrålingen. De radioaktive stoffer optages gennem den føde, som vi indtager. Da der er tale om intern stråling, har den utvivlsomt haft betydning for ændringen af arvemassen og dermed for evolutionen.

Som tommelfingerregel henfalder ca. 70 atomkerner i et almindeligt menneske på et sekund.

_________________________________________________________________________

                                                         HAVLVERINGSTID

Halveringstid er et mål for, hvor hurtigt et radioaktivt grundstof henfalder til et andet grundstof. Halveringstiden siger noget om, hvor stabil en isotop er - men oftes anvender man halveringstiden til aldersbestemmelse. 

når havlveringstiden er gået, er stoffet halvt så radioaktivt, som det var i udgangspunktet.

Stabilitet

Et radioaktivt grundstof vil ved radioaktivt henfald med tiden blive omdannet til et nyt grundstof . For at bestemme, hvor hurtigt henfaldet foregår, kan man bestemme halveringstiden. Halveringstiden er den tid, der går, inden halvdelen af et radioaktivt grundstof er henfaldet til et nyt grundstof.

Bestemmelse af halveringstid

Halveringstid bestemmes ud fra eksperimentelle målinger. Man måler radioaktivitet med en geigertæller. Den første måling fortæller, hvor meget radioaktivt materiale man har til at starte med. Derefter måler man med faste tidsrum, hvor meget der er tilbage af det radioaktive grundstof.

Målingerne kan bruges til en graf, der viser mængden af det radioaktive grundstof som funktion af tiden. Halveringstiden bestemmes ved at se på to værdier for radioaktiviteten, hvor den ene er dobbelt så stor som den anden. Halveringstiden er tidsforskellen på de to målinger.

___________________________________________________________________


- GENNEMTRÆNINGSEVNE FOR ALFA, BETA OG GAMMA


Formål : formålet er at finde ud af hvilke/hvad materiale der skal til at stoppe de forskellige slags stråler.

Materialer : Geiger Müller rør  - holder til kilden - Geiger tæller - kilden/strålingen - ledning - strålings stopnings materialer

Fremgangsmåden :

- Sæt strøm til Geiger tælleren
- Først skal du starte med at måle baggrundsstrålingen.
- Hver gang du får et resultat  skal du trække baggrundsstrålingen fra.
- Placer en af kilderne ( alfa, beta, gamma) i kildeholderne og mål strålingen uden afskærmingen.
- Træk baggrundstrålingen fra for at få det korrekte resultat.
-  Derefter putter du materialer ind foran kilden, indtil strålingen er blokeret.
- Det gør du både med alfa, beta og gamma


Eksempel : Baggrundstråling = 75 + 66 + 67 + 72 : 5 = 70,2

                   stråling fra alfa = 114 - 70,2
                 
                   stråling fra beta =

                   stråling fra gamma =

alfa med tyk alluminium plade : 96 - 70,2 = 25,8
afa med 2 tykke alluminiums plader :

______________________________________________________________________


                                                MARIE CURIE

Marie Curie blev født i Warszawa 7 November 1867, som dengang var en del af det Russiske Kejserrige. Begge hendes forældre var lærere, og hun fik sin første undervisning i fysik og kemi af sin far. Hun afsluttede gymnasiet med udmærkelse. På hendes tid var det ikke muligt for kvinder at studere på universiteter i Polen eller andre steder i det russiske kejserrige

Marie ankommer i 1891 til Paris for at læse fysik og kemi. 

Hun møder Pierre, som hun gifter sig med i 1895. 

Sammen får de børnene Irene og Eve. Marie Curie fik som den første kvinde 

Nobelprisen i fysik, som sammmen med Pierre i 1903 og 

Becquerel. Pierre Curie omkommer ved efter påkørsel af hestevogn i 1906.

Marie modtager  sin anden Nobelpris i 1911 i kemi. 

marie bliver 66 år dør den 4 juli 1934

Marie opdagede grundstofferne Radium og Polonium i 1898. Marie dør af leukemi i 1934.

_______________________________________________________________________

                                              The atomic stat of America

Dokumentaren omhandlede de forskellige atomkraftværker der er spredt rundt i USA og filmen er en øjenåbner for de konsekvenser og risici der hører med til atomkraftværkerne. De fortæller sandheden bag atomkraftværker og de myter folk har opfundet. Man hører folks forskellige holdninger om emnet som er ret forskellige fra person til person. Man hørte b.la. om folk der havde boet tæt ved et atomkraftværk og hvordan det havde påvirket deres hverdag. En dame fortalte om at der i hendes nabolag havde været utallige dødsfald pga. udslip af farlige strålinger fra atomkraftværket. Hendes lillesøster fik en sjælden form for kræft da hun kun var omkring to år. Dog overlevede hun, men det påvirker stadig hendes hverdag i dag. Man hørte også om en mand der kæmpede for at få styr på disse farlige udslip af stråling fra de mange atomkraftværker. Denne dokumentar var meget interessant og lærerig.