baggrundsstråling = stråling i bagrunden, strålingen der er omkring os
han hed Geiger Müller ham der lavede forsøger
teori side 17 i bogen
FORSØG 1 : BAGGRUNDSSTRÅLING
FORMÅL : formålet med dette forsøg er at måle hvor meget baggrundsstråling der er omkring os lige nu. Sådan kan vi nemt tælle strålingen.
MATERIALE : 1. Geiger Müller rør
2. Geiger tæller
3. Ledning
FREMGANGS MÅDE :
1. Du starter med at sætte din Geiger tæller strøm, så forbinder du dit Geiger Müller rør til Geiger tælleren.
2. Så stiller du Geiger Müller røret til at tælle strålingen OBS. undgå forhindringer foran Geiger Müller røret.
3. Så tænder du Geiger tælleren og vælger hvor mange minutter den skal tælle strålingen i rummet. du kunne fx vælge 1 minut.
4. Og når den så har talt færdigt ved du hvor meget stråling der er lige der du stillede røret.
5. Du kan nu måle strålingen flere gange fx. 10 gange og så kan du regne gennemsnittet af strålingen.
EKSEMPEL PÅ RESULTAT :
1 = 70
2 = 85
3 = 68
4 = 76
5 = 81
6 =
7 =
8 =
9 =
10 =
GENNEMSNIT :
TEORI : Det er ligegyldigt, om man befinder sig på eller over Jorden, så er alt og alle udsat for baggrundsstråling. Baggrundsstrålingen stammer fra flere forskellige kilder. Strålingen består af både partikler og elektromagnetisk stråling.
Kosmisk stråling
Jorden rammes hele tiden af hurtige partikler og elektromagnetisk stråling fra verdensrummet. Strålingen stammer hovedsagelig fra supernovaeksplosioner. den kosmiske stråling består først og fremmest af ioner og elektroner, der rammer den ydre atmosfære. Strålingen kaldes for primærstråling. Primærstrålingen reagerer med atmosfæren og danner nye atomkerner, der ofte er radioaktive. Denne stråling kaldes for sekundærstråling.
Solen
Vores egen Sol er en vigtig kilde til kosmisk stråling, der mest udsender stråling i form af protoner og elektroner.
Når der er et kraftig udbrud af solpletter, kan den kosmiske stråling fra Solen stige drastisk. Den kosmiske stråling fra Solen kaldes også solvinden.
Heldigvis er det kun en lille del af den kosmiske stråling, der når helt ned til jordoverfladen. Men jo oftere og højere man flyver, desto mere kosmisk stråling er man udsat for.
Stråling fra jorden
En stor del af mineralerne i jorden indeholder radioaktive grundstoffer. Derfor udsender jorden også ioniserende stråling. Strålingen er hovedsagelig i form af α-, β- og γ-stråling. I bjerge og andre steder, hvor der er mange grundstoffer med højt atomnummer, er baggrundsstrålingen normalt højere end ved havet.
I Danmark er baggrundsstrålingen fra jorden væsentlig større på Bornholm end fx ved Vadehavet. Det hænger sammen med, at Bornholm består af klipper, der indeholder mange grundstoffer med højt atomnummer.
Stråling fra os selv
Mennesket og andre dyr indeholder også radioaktive stoffer. Det er først og fremmest K-40 og C-14, der bidrager til baggrundsstrålingen. De radioaktive stoffer optages gennem den føde, som vi indtager. Da der er tale om intern stråling, har den utvivlsomt haft betydning for ændringen af arvemassen og dermed for evolutionen.
Som tommelfingerregel henfalder ca. 70 atomkerner i et almindeligt menneske på et sekund.
Radioaktivt nedfald
Ud over de ovennævnte naturlige kilder til baggrundsstrålingen, er der også nogle menneskeskabte.
Tidligere skyldtes en forøget baggrundsstråling først og fremmest prøvesprængninger af atom- og brintbomber i atmosfæren. Det er nu så mange år siden, at bidraget til bag
grundsstrålingen helt er forsvundet.
Almindelig drift af atomkraftværker skaber også et lille bidrag til baggrundsstrålingen, ligesom ulykker kan give et forbigående bidrag, som det eksempelvis var tilfældet i Tjernoby